22 rejsegadgets du kan få stor glæde af på rejsen

Powerbank

Det er sket for alle. Man står i lufthavnen eller på turistbussen og lige pludselig advarer telefonen om, at batteriniveauet er lavt. Står man i lufthavnen er det som regel tid til boarding, så man har ikke tid til at finde et stik. På turistbussen findes der som regel ikke et stik overhovedet, så det er slet ikke en mulighed at lade mobilen op. Der findes dog heldigvis fantastiske produkter som gør det muligt at oplade telefonen eller tabletten hvor som helst og når som helst. En af disse produkter er en powerbank, som indeholder strøm nok til, at man kan oplade adskillige forskellige bærbare enheder. Dette produkt kan hjælpe dig med opladning i nødsituationer, uanset om du så er på ørkensafari eller junglevandring.

Solcelle oplader

En powerbank er dog langt fra den eneste mulighed, hvis du skal oplade mobilen på farten. En anden gadget du med fordel kan bruge er en solcelle oplader, som både er smidig og bærbar – denne slags oplader kan passe i enhver kuffert. Fordelen med solcelle opladeren er, at du ikke behøver lade den op. Ulempen er, at du ikke kan lade din telefon op i mørket, da solcellerne har brug for sol eller andre lyskilder for at kunne gøre deres arbejde. Nu til dags findes der dog heldigvis lyskilder over det hele. Hvis du har et vinduessæde på et middagsfly kan du for eksempel bare vende opladeren ud mod solen. Hvis du hverken sidder ved vinduet eller om dagen, så kan du tænde læselampen og forsøge at få lidt strøm på den måde. Når du når frem bør det ikke være noget problem at finde forskellige lyskilder. Selv hvis du er på skiferie kan du sidde og lade telefonen op i liften, hvis du skulle få brug for det.

HoodiePillow

På det seneste er der kommet nye, innovative udgaver af den klassiske nakkepude. HoodiePillow er en af disse nye udgaver som gør, at man både kan have det behageligt og bestemme, hvor varmt man vil have det rundt om ørerne. Dette udmærkede produkt kan gøre enhver flyvetur eller busrejse betydeligt bekvemmere.

TaskOne Multiværktøj iPhone cover

Der er slet ingen tvivl om, at en iPhone kan anvendes til en masse forskellige formål, men indtil videre kan den ikke klippe ledninger, åbne flasker, og skrue skruer. Det er dog alt sammen muligt med TaskOne Multiværktøj iPhone Cover. Dette multiværktøj byder på 22 forskellige funktioner som altid er praktiske at have med på rejsen, så man kan fikse forskellige småproblemer som højst sandsynligt vil dukke op.

LifeStraw Go

Uanset hvor du rejser hen i verden vil du med stor sandsynlighed havne i situationer hvor du har brug for lidt at drikke, men ikke har adgang til drikbart vand. Der findes mange lange rundt omkring i verden hvor vandet er forurenet; i Danmark er det trods vores fine naturmiljøer ikke altid optimalt at drikke vand fra bække og søer. Der findes dog heldigvis innovative produkter som gør det muligt at drikke vand fra hvilken som helst forurenet vandkilde. LifeStraw Go er en vandflaske med indbygget vandrens som fjerner bakterier og parasitter. Med andre ord er det en udmærket gadget som er meget nyttig når man skal slukke tørsten.

Portabelt ekstralås

Du skal aldrig tage for givet, at en hoteldør har sikre låsesystemer eller at folk ikke har nøgler eller nøglekort som giver adgang til dit værelse, uanset hvilket hotel du bor på. For at kunne føle dig bedre tilpas og være sikker på, at der ikke er nogen som bryder ind på dit værelse mens du sover, tager et bad, eller sidder på balkonen kan det være en god idé at investere i en bærbar ekstralås. Nu til dags findes der flere forskellige typer bærbare ekstralåse som er nemme at montere på indersiden af døren. En bærbar lås er en udmærket gadget som sikrer, at du kan låse døren en ekstra gang. Denne slags ekstralås koster et par hundredelapper, men den kan forhindre stort set ethvert indbrud, så den er pengene værd.

Bærbar vaskemaskine

Uanset om du er på ferie et par uger eller en lang rejse som varer et par måneder, så kan der opstå en situation hvor du akut har brug for at vaske dit tøj. Hvis du er heldig kan du vaske dit tøj i et møntvaskeri, men det er helt klart ikke noget du bør tage for givet. Hvis du har brug for at vaske dit tøj og ikke har adgang til et vaskeri kan du vaske tøjet i hånden, med vand og håndvaskemiddel. Dette klassiske trick er meget effektivt, men det er ikke altid praktisk at vaske tøjet i hånden. Derudover er de svært at fjerne visse pletter i hånden, så man kan også investere i en bærbar vaskemaskine. Dette produkt er meget smart hvis man står og skal vaske sit tøj hurtigt og effektivt. Det ligner en lille sæk, som man fylder med tøj, vand, og vaskemiddel. Når du tre ingredienser er lagt i skal man bare trykke på sækken i et par minutter – og så er tøjet rent!

Skjortetaske

Når man rejser er det ikke usædvanligt, at man har fint tøj med som man skal passe ekstra godt på. Det kan være svært at finde en særlig plads til skjorter og samtidig have masser af plads til resten af sit tøj i kufferten. Lægger man fine skjorter i kaosset i resten af kufferten øger dette dog risikoen for, at de bliver krøllede under rejsen. De fleste kufferter har et ekstrarum hvor man kan opbevare sine skjorter og andre genstande som helst ikke må blive krøllede. Men selvom tøjet lægges i denne lomme er der risiko for, at tøjet når at blive krøllet inden man når frem. Hvis du vil være helt sikker på, at dit tøj ikke bliver krøllet kan du med fordel investere i en taske til tøj og skjorter. Disse tasker sælges i hårdplast og giver 100% garanti for, at tøjet er i fin stand når man pakker ud.

Smidigt førstehjælps kit

Der findes ikke noget sted i verden hvor du kan være sikker på, at der vil være adgang til førstehjælpsmidler og forbindelsesmaterialer. Selv på femstjernede luksushoteller kan det være, at du ikke kan finde selv de mest grundlæggende medicinske midler. Et førstehjælps kit bør rejse verden rundt med dig, så du hurtigt kan finde et plaster eller rense et sår hvis ulykken nu skulle gå hen og ske.

Stor rejsepung

Pas, billetter, rejsedokumenter, penge, og kreditkort er naturligvis vigtige at have med for at sikre, at du får en vellykket rejse. Hvis du taper nogle af disse genstande kan rejsen dog hurtigt blive en ren katastrofe. Der findes heldigvis mange produkter som kan hjælpe dig med at holde styr på disse vigtige rejsedokumenter, pas, kreditkort, og penge. Det kan for eksempel være en god idé at købe en stor rejsepung. Fordelen med dette produkt er, at det er stort nok til, at man højst sandsynligt ikke kommer til at miste det. Derudover er der plads dine egne genstande samt resten af familiens eller de medrejsendes vigtige dokumenter.

Bærbart brusebad

De fleste kan sagtens undvære et brusebad i en eller to dage. Hvis man står i en situation hvor man ikke har adgang til en bruser i flere dage kan det dog ende med at blive frustrerende. Hvis du skal ud og vandre i vildmarken eller rejse til en destination med begrænsede brusemuligheder kan du med fordel tage dit helt eget brusebad med. Du skal selvfølgelig ikke rive bruseren ud af badeværelset derhjemme og forsøge at pakke det ned i kufferten eller rygsækken – du skal bare hoste op med et par hundredelapper og købe en bærbar bruser. En bærbar bruser ligner en lille, sort sæk med et skruelåg som kan vrides af og sættes på igen. Beholderen fyldes med omkring 20 liter vand, så man kan hænge den op og tage et bad når man har brug for det. De fleste slags bærbare brusere er sorte for at sikre, at vandet bliver varmet op i solen. En bærbar bruser er et udmærket produkt at have med når man skal rejse et sted, hvor der vil være begrænsede muligheder for at bade. Med dette produkt vil du kunne skylle kroppen når som helst, selv hvis det bare er efter et strandbesøg.

Rejsestrygejern

Ligesom at der kan være tvivl om du vil have mulighed for at tage et bad kan der også være tvivl om du vil have mulighed for at stryge dit tøj. Det er selvfølgelig ikke et stort problem, men nogle gange gang man stå i en situation hvor man har brug for et strygejern. Det kan være, at tøjet er blevet krøllet eller at det skal friskes op efter en dag på stranden. Hvis du gerne vil være sikker på, at du vil kunne stryge dit tøj på rejsen kan du købe et rejsestrygejern, som passer i enhver kuffert. Denne slags strygejern fylder ikke meget og det kommer ikke til at gøre kufferten betydeligt tungere. Denne lille gadget kan være et fantastisk hjælpemiddel hvis du lige pludselig skulle få brug for at stryge dit tøj.

Lette, foldbare sko

Du er sikkert vant til at pakke ekstrasko eller træningssko til længere ferier. Sko som kan være hjælpsomme hvis vejret er dårligt eller du får lyst til at løbe en tur langs stranden eller spille en runde tennis. Den største ulempe ved at pakke forskellige par sko er, at de fylder meget i kufferten. Når kufferten er ved at blive for fyldt eller begynder at veje så meget, at den nærmer sig maksvægten, er der stor risiko for, at det er skoene der kommer til at ryge. Hvis du vil øge dine chancer for at kunne medbringe dine ekstrasko uden at skulle betale overvægt bør du skaffe dig et par lette, foldbare sko. Der findes flere forskellige firmaer som producerer forskellige slags sko. Et af disse firmaer er Lems Shoes, som er begyndt at sælge utroligt behageligt træningssko som vejer 200 gram. De kan rulles sammen så de ligner en bold. Med andre ord er det et par sko som vejer og fylder betydeligt mindre en traditionelle løbesko.

Sko / sandaler med hemmelige rum

Hvis du gerne vil gemme dine værdifulde genstande på dit værelse, hvis der ikke er et pengeskab, er det kun fantasien som sætter grænser. Du kan for eksempel lægge passet i vasketøjskurven eller finde et skjult hjørne i garderoben til kreditkort og kontanter. Det er som regel nok til at holde dine værdifulde genstande i sikkerhed fra tyvagtigt personale og indbrudstyve. Derudover er det også muligt at gemme værdifulde genstande på kroppen, selvom det er meget begrænset hvor man kan gemme genstandene. Man kan som regel lægge de mest værdifulde genstande i trusserne, undertøjet, eller bh’en, men det er langt fra optimalt. Det beskytter naturligvis mod lommetyve, men det bliver hurtigt ubehageligt. Hvis du gerne vil beskytte dine værdifulde genstande ved at opbevare dem et sikkert sted behøver det ikke være ubehageligt – du kan bare skaffe dig et par sko med hemmelige rum. Denne slags sko gør det muligt at sikre dine værdifulde genstande mod lommetyve. Disse hemmelige rum kan naturligvis ikke beskytte en tyk pung eller en mobiltelefon, men der er god plads til kreditkort og et par pengesedler. Hvis du gerne vil fordele dine værdifulde genstande rundt omkring på kroppen er dette en fantastisk og enkel løsning.

Lille pastaske/rejsepung

Som sagt er det vigtigt at holde styr på sine rejsedokumenter, såsom pas, billetter, rejseforsikringspapirer, og så videre. Mister man dokumenterne inden man stiger på flyet kan det hurtigt sætte en stopper for en god rejse. Det er som regel en fordel at have en stor rejsepung som kan indeholde alle de vigtigste dokumenter, selv hvis man er flere der rejser sammen. Ulempen ved denne slags produkt er, at dens størrelse gør, at den ikke kan passe hvor som helst. Hvis du selv – eller en medrejsende – har en håndtaske, rygsæk, eller lignende er problemet hurtigt løst, men hvis du bare har dine lommer kan en rejsepung hurtigt gå hen og blive problematisk. Derfor kan det være en fordel at investere i en mindre rejsepung når du skal ud at rejse. Den rejsepung du kan se på dette billede er 12,5 x 18 x 2,5 cm stor og kan passe i stort set alle mandebukser og damebukser med større lommer. Med andre ord er en lille rejsepung det perfekte gadget hvis du gerne vil have, at dine værdifulde genstande er nemt tilgængelige under hele rejsen.

Vandtæt pung

Hvis du skal på solferie eller en anden rejse hvor du kommer til at befinde dig i sandende og fugtige miljøer kan det være en god idé at tage en lille frysepose med, til at opbevare dine værdifulde genstande i. Hvis du synes at det er irriterende at bære på fryseposer eller at de ikke er tætte nok, så kan du med fordel investere i en vandtæt pung. Med en vandtæt pung kan du være sikker på, at dine penge og andre vigtige genstande ikke bliver tilsandede eller fugtige når du befinder dig i forskellige naturmiljøer. Udover dine pengesedler, kreditkort, og visitkort kan du også opbevare mobiltelefoner og mindre digitale kameraer i beskyttende plastikpakker.

Krankoplader til mobilen

Hvis du er bange for, at der ikke vil være nok strøm i en powerbank eller utilstrækkeligt sollys til en solcelle oplader findes der et andet alternativ som sikrer, at du har strøm uanset hvad. Det tredje alternativ er en krank oplader som er det bedste alternativ hvis du vil være helt sikker på, at du altid har strøm til mobilen. Det eneste du skal bruge til disse opladere er en ledig hånd. Denne slags oplader består nemlig af en dynamobaseret generator, som ofte findes på for eksempel cykellygter, hvilket betyder, at rørelsesenergi genererer elektricitet. Når telefonen er død skal du bare kranke opladeren med håndkraft. Det bliver måske lidt kedeligt i længden, men det er en fantastisk løsning i nødsituationer.

Miniprinter

Hvis du gerne vil have mulighed for at printe flybilletter, teaterbilletter, landkort, og rejseartikler med tips over hvilke særværdigheder og attraktioner du bør besøge kan du nogle gange få hjælp i receptionen eller andre steder ved rejsedestinationen. For at være helt sikker på, at du kan udskrive det du bliver nødt til at skrive ud, kan du med fordel investere i en af de mange diskrete printere som kan passe i din kuffert. Disse miniprintere kan ikke udskrive A4-sider, men mindre sider er der ikke noget problem med. De er ikke optimale hvis du skal printe en masse, men hvis du bare skal udskrive billetter og artikler kan det fungere ligeså godt på en miniprinter som en normal printer. Det kan især være praktisk med en miniprinter når du gerne vil udskrive et billede fra din mobil eller digitale kamera. Så kan du sende personlige billeder hjem til familien i stedet for klassiske turist postkort.

Narrative Clip-kamera

Er du typen som tager på ferie og opdager, når du kommer hjem og skal fortælle dine nærmeste om din rejse, at du ikke har taget så mange billeder som du troede? Du forsøger at tage en masse billeder, men til sidst orker du ikke at stå og vifte med mobilen eller kameraet ved hver eneste særværdighed eller aktivitet. Hvis du ikke gider stå og tage billeder under hele rejsen kan du købe et smart, lille kamera som automatisk tager billeder. Dette kamera kaldes en Narrative Clip. Kameraet placeres udenpå tøjet og gør, at du kan rejse rundt uden at skulle bekymre dig om at forevige dine oplevelser. Narrative Clip tager billeder med 30 sekunders interval og gemmer dem på det indbyggede hukommelseskort. Når du kommer hjem til hotellet kan du overføre billederne til din smartphone. Ofte kan du få dig nogle gode grin når du ser de forskellige situationer som Narrative Clip har fanget. Det er derudover også værd at vide, at de nuværende modeller af Narrative Clip også kan filme i HD-kvalitet og ændre tidsintervallen, så kameraet tager billeder med længere eller kortere mellemrum.

Baggage-sporer

Det kan ødelægge enhver ferie hvis man mister sin baggage. Hvis det er flyselskabet som har mistet din kuffert kan det være ubelejligt de første par dage, men det går som regel hurtigt at få fundet kufferten. Hvis man derimod mister sin baggage på en togperron eller i en bus eller taxa kan det være svært at finde den igen. Hvis det værste er sket og baggagen er blevet stjålet, så er der ikke stor chance for at finde den igen. Hvis du gerne vil kunne holde øje med din kuffert og øge din chance for at få den tilbage hvis den skulle forsvinde, så er en af de smarteste løsninger en baggage-sporer. Disse sporeprodukter kobles til din smartphone, så du i realtid kan se hvor din kuffert befinder sig. De fleste sporer er på størrelse med en powerbank eller et stort USB-stik, så de nemt kan placeres i en taske eller rygsæk. Hvis din baggage skulle gå hen og forsvinde eller blive stjålet kan du med en sporer sikrer, at du i det mindste har god chance for at få den tilbage.

Sandfrit strandtæppe

Noget vi alle kan blive enige om er, at det er irriterende når strandsand transporteres til håndklædet eller strandtæppet fra vinden, fødderne, eller andre kropsdele, da dette gør, at man får sand i alt sit tøj. Man kan naturligvis fjerne alle sine ting og ryste håndklædet, men det er hårdt arbejde og der er stor sandsynlighed for, at man en time senere er totalt tilsandet igen. Hvis du gerne vil have en helt sandfri strandoplevelse findes der dog en enkel løsning – skaf dig et sandfrit strandtæppe. Disse strandtæpper udvikles med et specielt materiale som slipper sand og andre irriterende materialer igennem, men ikke lader dem komme op på måtten igen. Uanset om du skal på strandtur i Danmark eller på ferie til solrige lande i Sydeuropa, så kan du få stor glæde af dette produkt.

SleepPhones

Der er mange som godt kan lide at lytte til musik eller podcasts når det er tid til at sove – men der er også mange som hader det. Kommer lyden fra computerens højtalere eller et højtaleranlæg er det vigtigt at du er selv, eller at den du sover sammen med ikke har noget imod lyden – ellers kan der hurtigt blive sure miner. Du kan naturligvis tage høretelefoner eller øretelefoner på, men det bliver hurtigt ubehageligt at ligge med disse produkter om hovedet. Hvis du gerne vil have en god nats søvn og samtidig lytte til musik eller din yndlings-podcasts kan du med fordel investere i SleepPhones. Disse høretelefoner er bygget ind i vat og ligner et tykt hårbånd eller pandebånd. Dette pyjamas-pandebånd sættes på rundt om hovedet og over ørerne og kobles til en lydkilde. Med SleepPhones kan du lige behageligt selvom du ligger på siden. Derudover sikrer de, at øretelefonerne ikke falder ud når du vender og drejer dig i søvne. Sidst, men ikke mindst, forstyrrer de ikke andre.