Tallinn Seværdigheder og Attraktioner - 14 tips til ting at lave i Tallinn som turist

Tallinn

Besøg den gamle bydel i Tallinn

En del af verdens kulturarv, som også er på UNESCOs verdensarvsliste, er den gamle bydel i Tallinn. Den Gamle By blev bygget i 1100-tallet og har en lang historie af krige og invasioner. Gennem årene har byen haft alt fra sovjetisk styre til besøg af nazisterne under Anden Verdenskrig. På trods af sin lange historie er den gamle by særdeles velbevaret og man kan ikke andet end at blive fascineret, når man vandrer rundt her. Hvad der også er specielt, er, at det ikke kun vrimler med turister, men har også lokale, som ser til, at der konstant bliver skabt nyt liv og bevægelse i bydelen. Den middelalderlige byopbygning gør, at den gamle by er meget kompakt og man kan derfor hurtigt få et overblik. For dem, som ønsker det, findes der guidede ture, hvor man kan lære alt om den gamle bys historie.

Besøg Sankt Olavs Kirke

Sankt Olavs Kirke Inde i den gamle by finder man Sankt Olavs Kirke. Denne kirke er fra 1100-tallet og fik i 1500-tallet et 159 meter høje kirketårn bygget på. Det tilbyggede kirketårn gjorde kirken til verdens højeste bygning fra 1549 til 1625. Navnet på kirken kommer faktisk fra den norske konge Olav den Hellige. I dag er kirken kun 123,7 meter høj fordi tårnspirret blev ødelagt i en brand i 1625.

Tag i Spa

Tallinn er meget kendt for sine forskellige spa-behandlinger, som længe har tiltrukket folk fra hele verden til byen. Frem for alt tilbyder spaanlæggene klassisk massage og forskellige behandlinger med aromaolier. Hvis man ønsker at få en spa-behandling og derudover lave en lille udflugt kan man besøge kystbyen Pärnu. Pärnu ligger ca 2 timer i bil eller bus fra Tallinn og er et centrum for forskellige typer af kur behandlinger.

Opdag nye øl-smage i Beerhouse

Øl Dem som ønsker at få lidt after-ski-følelse samtidig med, at man smager estisk øl, kan besøge Beer House i den gamle by. Her samles mange turister og lokale til lyden af den klassiske "afterski-musik." Desuden findes her Tallinns sidste mini-bryggeri, som tilbyder forskellige hjemmebryggede øl. Øllet, som brygges her, har vundet flere priser, og bør absolut smages af den, som ønsker at opdage nye øl-smage.

Tag en lille frokost eller en ordentlig estisk middag på Eesti Maja

Når man besøger Tallinn, er der gode muligheder for at smage retter fra det estiske køkken. Der er flere restauranter, som tilbyder typisk estisk mad, og en af disse er Eesti Maja. På Eesti Maja kan man spise traditionelle favoritter såsom marineret ål, baltiske brisling med bacon, blodpølse og meget mere. I hverdagene, har denne restaurant desuden en lille frokostbuffet, som tilbyder en mulighed for at smage forskellige estiske retter.

Neeme Lall Gallery

Neeme Lall er en estisk kunstner, som kaldes fir "den sidste mohikaner fra '60'ernes flower power", og hans malerier er meget hippie-inspirerede. Malerierne er ekstremt voldsomme og males ofte på bare et par minutter. En del af malerierne har kun taget 30 sekunder, men er på trods af den korte tid blevet rigtig fascinerende værker. Neeme Lall siger selv, at inspirationen til malerierne altid kommer i "følelsesmæssige eksplosioner", og det er derfor ikke overraskende, at det går så hurtigt for ham at male. For en besøgende turist, som ønsker at se noget lidt anderledes i Tallinn, er hans galleri et besøg værd.

Lær mere om KGB’s arbejde under den sovjettiden på KGB-museet

KGB-museet / Hotel Viru KGB-museet fortæller meget om estisk historie og hvordan det var at være en del af Sovjetunionen i 1900-tallet. Det er fuld af interessante oplysninger om den tids estiske samfund og den konstante overvågning, som befolkningen blev udsat for. Som besøgende kan man gå en guidet tur, og også se en film om KGB og hvordan de arbejdede i Estland. Uanset hvor man går hen i museet, vil man støde på flere forskellige gamle ting såsom radioer og andet teknisk udstyr, som KBG benyttede sig af. Man får også mulighed for at se, hvordan værelserne, som KGB arbejdede i så ud. Museet er placeret oppe på 23. etage på Hotel Viru, som var det hotel, KGB brugte som sin overvågningscentral i Sovjettiden. Takket være den høje højde, som man befinder sig i, får man ud over al den nye viden om KGB også en rigtig flot udsigt over Tallinn.

Besøg et af Europas førende kunstmuseer

Kumu Uanset om man er interesseret i kunst eller ej, kan en time eller to på Kumu Kunstmuseum være en interessant og fornøjelig oplevelse. Kumu er Estlands største kunstmuseum, og der er i alt fem etager at udforske. Bygningens moderne arkitektur er meget fascinerende og er bare i sig selv en seværdighed. Museet blev åbnet så sent som 2006 og i 2008 blev museet tildelt "European Museum of the Year". Kunsten, som udstilles, er meget skiftende med forskellige kunstnere og udstillinger, men fokus er primært på estisk og moderne kunst. De forskellige etager følger en tidslinje, hvor man kan se kunst frem til slutningen af anden verdenskrig, kunst fra anden verdenskrigs afslutning og frem til 1991, da Estland blev besat af Sovjet og kunst fra 1991 til i dag. De forskellige udstillinger skifter hele tiden, men indeholder ofte moderne kunst fra estiske og internationale kunstnere.

Lad børnene lege i Skypark

Har man børn med sig til Tallinn, så kan et par timer i Skypark være en rigtig succes. Skypark er som et lille legeland med blandt andet flere trampoliner og forhindringsbaner. Der er også flere spil, mulighed for at lave sumobrydning og en række andre attraktioner. Uanset børnenes alder, så er chancerne for, at de vil finde noget at more sig med, stor. Voksne kan ledsage helt gratis og kan slå sig ned i Skyparks cafe, mens børnene får fjernet deres overskydende energi. At komme hertil fra centrum af Tallinn koster omkring 50 kr med taxi.

Lær mere om besættelsen af Estland på Besættelsesmuseet

Besættelsesmuseet er et museum, som fortæller historien om tiden under de to besættelser mellem 1939-1991, som Estland blev udsat for. Som besøgende får man forståelse for, hvordan den tyske og sovjetiske besættelse påvirkede nationen og hvilken indvirkning, det havde på folket. Med billeder, film og lydafspilninger, som man kan deltage i, er det nemt at danne sig en mening om hvilke lidelser Estland blev udsat for under besættelsen. Følelsen er uhyggelig, når man hører og ser alt fra øjenvidners beretninger til propaganda, som esterne konstant hørte på. Der er også fuld af forskellige objekter, såsom sovjetiske statuer, plakater og meget mere. Efter at have gået rundt på museet, er det svært ikke at blive påvirket af det, der vises.

Slap af på friluftsmuseet Rocca Al Mare

Rocca Al Mare Efter at have sprunget rundt i de centrale dele af Tallinn, kan det være rart at få en ændring i omgivelser og slappe af i nogle grønne områder. Et fremragende sted at besøge til dette formål, er Frilandsmuseet Rocca al Mare, som er en stor udendørspark med forskellige gamle estiske bygninger. Når man går rundt, er det let at føle, at man tager en tur tilbage i tiden, da miljøet forsøger at efterligne den måde, det så ud i det estiske samfund før i tiden. Hvis man har mulighed for det, skal man sørge for at medbringe en picnic og spise denne under et af parkens store egetræer. Hvis man ønsker at medbringe et minde fra dette friluftsmuseum, er der en lille butik, hvor man kan købe forskelligt håndværk og andre traditionelle estiske objekter.

Ram plet på Tondi Shooting Range

Dem, som kan lide actionfyldte oplevelser bør ikke gå glip af at besøge den 1.000 kvadratmeter store Tondi Shooting Range, som ligger lidt udenfor centrum. Her får man chancen for at teste sine skydefærdigheder med en række forskellige våben og samtidig få et ordentligt adrenalinsus. På stedet er der dygtige instruktører, som hjælper med at gennemføre skydningen på en sikker måde. Alle er velkomne, og i og med, at instruktører er på stedet, behøver man ikke have nogen tidligere erfaring med at bruge skydevåben. Det er muligt at komme her spontant, men vil man være helt sikker på at kunne skyde, skal man bestille i forvejen.

Kig ud over Tallinn fra Toompea

Toompea Når man besøger en stor by som Tallinn, kan det være rart at komme til et sted, hvor man kan se ud over hele byen og omegn. Et af de bedste steder at besøge for at få en flot udsigt over Tallinn er Toompea. Toompea er en del af Tallinns bykerne og har en interessant historie, som strækker sig tilbage til middelalderen. Her findes blandt andet den russisk-ortodokse Alexander Nevsky-Katedral og det store Toompea slot, som blev bygget 800 år ef.kr og i dag er Estlands parlamentsbygning. Hvis man vil lære mere om historien om Toompea, er det muligt at tage på guidede ture. Er man bare ude efter den fine udsigt er et godt tip at komme her om aftenen for at se solen gå ned bag Tallinn.

Udforsk det uhyggelige Patarei

Patarei Dem, som er fascineret af historie og ønsker at få mere viden om Estland og tiden, hvor landet var en del af Sovjetunionen bør ikke gå glip af at besøge Patarei. Pattarei er et gammelt fængsel, som blev brugt under Sovjetunionens tid til at fængsle forskellige kriminelle og politiske modstandere. Som besøgende kan man gå ind i fængslets forskellige dele og udforske alt fra spisesale til de forskellige fængselsceller. Hvis man vil, kan man tage på en guidet tur for at få en dybdegående forståelse for, hvordan det var at arbejde og være fængslet i Patarei. Hvis man har en guide, får man normalt også mulighed for at se dele af fængslet, som ellers ikke vises for normale besøgende. Sørg for ikke at komme i kortærmet, da de fleste dele af fængslet nemt kan være kolde. Husk også, at det, man oplever i fængslet kan være ganske skræmmende og små børn bør derfor ikke gå med ind.

Værdsatte du tipsene om Tallinn? Del i så fald gerne denne artikel på Facebook eller Google+ :)

Relaterede:

De bedste hoteller i Tallinn

Rabatkoder og tilbud

Rabatkoder og tilbud