20 (hemmelige) kneb til at finde bedre og billigere flyrejser – få rabat på fly!

Book ikke om weekenden

Priserne på flybilletter skifter alt efter hvilken ugedag det er. Hvis du har planer om at købe en flybillet bør du ikke gøre dette en lørdag eller søndag, da priserne som regel er højere om weekenden end resten af ugen. Søndag er i gennemsnittet den dyreste dag at booke flybilletter. Grunden til at det er dyrere er, at flyselskaberne har afsluttet deres kampagner torsdag eller fredag og derefter sat deres priser op for at se, om deres konkurrenter matcher deres priser. Hvis konkurrenterne følger med, så sættes priserne først ned igen efter weekenden. En anden grund til, at det er dyrere at købe flybilletter lørdag og søndag er, at der ikke altid er folk på arbejde som kan styre antallet af tilgængelige pladser. Hvis der bookes mange billetter til lave priser, så er der ikke nogen som kan bestemme, at der skal udgives flere billigere billetter. I stedet bliver billetterne dyrere og priserne sættes ned når personalet kommer tilbage mandag og udgiver nye lavprisbilletter.

Book billetter tirsdag eftermiddag

Hvis der er én ugedag du bør afsætte til at bestille flybilletter, så er det tirsdag eftermiddag. Det er en hemmelighed som der ikke er mange der kender til – faktisk er det som regel bare de ansatte, som ved det her. Du skal slå til når klokken er 15 i den tidszone flyselskabet har hovedkontor i. Priserne er som regel lavest på dette tidspunkt, da de fleste flyselskaber starter deres kampagner mandag aften og næste dag sænker alle firmaerne deres priser, for at sikre, at de ikke mister muligt kunder.

Book billetter den rette uge

Der er mange penge at spare ved at booke flybilletter den rette uge. Priserne er som regel højest otte til ti uger inden afgang og to til tre uger inden afgang. De bedste priser findes omkring seks uger inden du gerne vil flyve. Momondo har udført en undersøgelse som viste, at flybilletter som bookes 59 dage inden afgang som regel har de laveste priser. Der er ikke stor forskel på priserne mellem 54 og 62 dage inden afgang, men der er mange penge at spare ved at købe billetter senest halvanden måned inden afgang. Der findes en myte om, at det er billigst at købe billetter et år forinden, men det er ikke sandt.

Flyv på de ugedage som har de laveste priser

Flybilletter fungerer på samme måde som de fleste andre produkter i markedsøkonomien. Priserne styres udelukkende af, hvor mange mennesker der er, som er villige til at betale. Derfor gælder det om at finde den tid i ugen hvor der er lavest efterspørgsel. Priserne er som regel højest fredag, søndag, og mandag. Mandag og fredag flyver de fleste forretningsmænd til og fra deres arbejdsplader, hvilket gør, at priserne er højere. Om søndagen rejser forretningsmennesker også, men andre rejsende inkluderer folk som skal på ferie eller er på vej hjem. Hvis du er fleksibel og kan rejse hvilken som helst ugedag bør du forsøge at finde en billet til en tirsdag, onsdag, eller torsdag. Priserne plejer at være lavest tirsdag og onsdag.

Det kan være billigere at flyve fra en anden lufthavn

Det mest naturlige er selvfølgelig at flyve fra den lufthavn som ligger tættest på dit hjem, men du bør altid overveje, om det måske ville være billigere at flyve fra en anden lufthavn. Priserne kan være meget forskellige mellem forskellige lufthavne. I nogle tilfælde kan det faktisk betale sig at flyve fra en svensk lufthavn fremfor en dansk. Her kan der være om en forskel på et par tusind kroner til samme destination. Hvis en billet fra Kastrup er et par tusind kroner dyrere end en tur til samme destination fra Sturup (Malmø) eller Landvetter (Göteborg) kan det ofte betale sig at tage til Sverige med bil eller tog. Det tager naturligvis lidt længere, men du vil ende med at spare penge. Det kan være en god oplevelse for familien såvel som rejsegruppen at flyve fra en anden lufthavn, så længe alle er forberedte på den lidt længere strækning.

Det kan være billigere at flyve til andre lufthavne

Det er let at blive fanget i tanken om, at man skal flyve til en destinations ”egen” lufthavn og dermed glemme, at der måske findes alternativer i nærheden. Der findes adskillige rejsemål i verden som kun har én lufthavn, men de fleste steder ligger i nærheden af mindst to lufthavne. Takket være internettet er det nemt at finde ud af, hvordan man kan bruge bus og tog for at komme fra lufthavnen til byen. Det er især nemt at finde transport til og fra forskellige lufthavne i Europa, selvom der er tale om længere strækninger. Vi anbefaler, at du altid lige kigger på et kort inden du bestiller billetten for at se, om der findes billigere alternativer i nærheden.

Flyv hvor som helst hen, så billigt som muligt

Hvis du bare gerne vil på ferie men ikke har nogle særlige krav med hensyn til destination, så kan du spare en masse penge. De fleste hjemmesider som sælger flybilletter tilbyder et søgeværktøj som gør, at du nemt og hurtigt kan finde billige fly indenfor et stort geografisk område. På denne side kan du gøre nogle fantastiske fund og rejse langt væk fra Danmark til lave priser. Hvis du er frisk på at flyve hvor som helst hen indenfor et vidst område kan det være en kæmpe fordel, hvis du skal rejse med dig selv, venner, familie, eller firmaet, men gerne vil holde priserne så langt nede som muligt.

Ring til rejsebureauerne

Det er nemt at stirre sig blind på internettet i jagten efter billige flyrejser og havne foran computeren, mobilen, eller tabletten når der skal bookes rejser. Mange glemmer helt, at ringe til selve rejsebureauet for at høre om priser, hvilket er et trick som stadig fungerer meget godt. Personalet på et rejsebureau har ofte adgang til forskellige reducerede priser som ikke altid er at finde på internettet. Når du ringer for at booke skal du tydeligt fortælle, hvad du er ude efter, da dette hjælper med at sikre, at du får den bedste pris. Spørgsmål såsom ”Har I nogle rabatterede billetter mellem destination x og destination y?” gør det klart, at du kun er interesseret i gode tilbud.

Skab din egen lavpristur ved at indarbejde en mellemlanding

Ved selv at sammensætte din rejse og flyve med et regionalt flyselskab den sidste strækning af rejsen kan du hurtigt spare en masse penge. Hjemmesiderne som samler og fremviser de billigste flybilletter fra Danmark samler nemlig ikke flybilletter fra regionale flyselskaber rundt omkring i verden. Der findes for eksempel forskellige flyselskaber i USA som flyver indenrigs til lave priser. Hvis du skal til en by såsom Detroit eller Pittsburgh kan det derfor være betydeligt billigere at booke en rejse fra Danmark til New York og derefter flyve videre med et lokalt flyselskab. Samme trick fungerer når der er tale om rejser til Asien eller Oceanien. I Asien findes der mange flyselskaber som sælger billige biletter til byer rundt omkring i Asien, Australien, og New Zealand. Hvis din slutdestination er Australien kan det derfor være en god idé at se, hvad det koster at flyve til Bangkok eller Hong Kong for derefter at tage et atiastisk lavprisfly den sidste strækning. Dette kneb fungerer bedst på længere strækninger mellem forskellige kontinenter. Vælger du at planlægge din rejse på denne måde skal du altid sørge for, at afsætte masser af tid under mellemlanding, så du kan nå at bytte flyselskab. Det er som regel ikke muligt, at få tjekket baggagen ind hele vejen, så du bliver nødt til at hente din kuffert og tjekke den ind igen. Nedenunder kan du se to eksempler for, hvor meget du kan spare ved at mellemlande i Bangkok for derefter at flyve videre til din slutdestination.

Eksempel 1

Udrejse lufthavn:

Kastrup (København), Danmark

Destination:

Kuala Lumpur International Airport (Kuala Lumpur), Malaysia

Momondo.dk finder en tur/retur rejse til Kuala Lumpur med en bestemt udrejse- og hjemrejsedato til 5.600 kroner. Det koster derfor 5.600 kroner at flyve direkte mellem de to destinationer. Momondo.dk finder en tur/retur rejse til Bangkok til 4.200 kroner til de samme datoer. Med det asiatiske lavprisfirma TigerAir kan man flyve tur/return mellem Bangkok og Kuala Lumpur for 145 Singapore dollars (ca. 800 kroner). Denne rejse finder sted på de samme datoer og der er kun tre timers ventetid på flyet fra Bangkok til Kuala Lumpur. Det samme gælder for hjemrejsen. Totalprisen falder dermed til 5.000 kroner. I det hele sparer du 600 kroner per billet med dette kneb.

Eksempel 2

Udrejse lufthavn:

Kastrup (København), Danmark

Destination:

Kingsford Smith (Sydney), Australien

Momondo.dk finder en tur/retur rejse til Sydney med en bestemt udrejse- og hjemrejsedato til 8.100 kroner. Det koster derfor 8.100 kroner at flyve direkte mellem de to destinationer. Momondo.dk finder en tur/retur rejse til Bangkok til 3.900 kroner til de samme datoer. Med det asiatiske lavprisfirma AirAsia kan man flyve tur/return mellem Bangkok og Sydney for 357 australske dollars (ca. 2.200 kroner). Denne rejse finder sted på de samme datoer og der er kun tre timers ventetid på flyet fra Bangkok til Sydney. Det samme gælder for hjemrejsen. Totalprisen falder dermed til 6.100 kroner. I det hele sparer du 2.000 kroner per billet med dette kneb.

Følg flyselskabet på sociale medier

Det er stor chance for, at du vil kunne finde nogle kanongode tilbud på flyselskabets sociale medieprofiler. De fleste selskaber belønner deres trofaste kunder og opmuntrer dem til at fortsætte med at flyve med dem. En af de mange måder hvorpå de forsøger at gøre dette er, at lægge deres bedste priser ud på platforme såsom Facebook og Twitter. Dette tip er ikke særligt hjælpsomt hvis du skal bestille rejse med kort varsel, men hvis du begynder at planlægge din rejse i god tid kan det være en fordel at tjekke, hvilke flyselskaber der flyver til din ønskede destination. Derefter går det bare ud på at følge dem på sociale medier for at øge dine chance for at flyve så billigt som muligt.

Det kan være billigere at flyve business

Det lyder måske for godt til at være sandt, men i nogle tilfælde kan det faktisk være billigere at flyve business end økonomi. Dette sker i tilfælde, hvor der bliver booket mange økonomi billetter, men ikke nok business billetter. Eftersom flyselskabet gerne vil have en god fordeling mellem de forskellige klasser vælger de at sætte økonomipriserne op for at sikre, at de slipper for at opgradere rejsende uden ekstra omkostning.

Ring til flyselskabet hvis billetpriserne falder

Der er ikke mange som ved det, men de fleste flyselskabet tilbagebetaler forskellen hvis en flybillets pris synker. Det er ikke en politik som de reklamerer for, men det er noget de fleste byder på. Derfor er det altid en god idé at følge priserne efter, at du har købt en billet, hvis du senere skulle gå hen og kunne få penge tilbagebetalt. Du kommer højst sansynligt ikke til at få kontanter udbetalt – der er større chance for, at du vil modtage et gavekort som du kan bruge til næste rejse.

Indsend en klage til flyselskabet hvis du er utilfreds

Hvis du oplever noget under flyturen som du ikke er tilfreds med, så bør du altid give flyselskabet besked. Du bør naturligvis ikke lyve – der skal være tale om noget konkret som du rent faktisk har oplevet negativt under turen. Det kan være alt fra, at det har taget for længe at komme ud fra flyet til, at du følte, at personalet ikke behandlede dig godt. Flyselskaber vil helst undgå at få et dårligt ry, så der er stor chance for, at du kan få erstatning af en eller anden art, hvis du nu skulle være utilfreds. Her kan det være tale om alt fra gavekort til rabatkoder.

Besøg flyselskabets egen hjemmeside

Mange flyselskaber har tilbud som kun er tilgængelige fra deres egne hjemmesider. Det kan være yderst tidskrævende at lede på de forskellige selvskabers hjemmesider, så det er vigtigt, at man leder med måde. Tjek altid, om det er billigere at booke billetten ved selve flyselskabet inden du køber din billet.

Lær at skelne mellem netbureauer og prissammenlignende tjenester

Internettet består af en jungle af forskellige hjemmesider hvor man kan finde billige flybilletter og nemt kan komme til at føle sig tabt. Når du surfer på de forskellige hjemmesider er det vigtigt at tjekke om du er inde på en hjemmeside som tilhører et rejsebureau eller en prissammenligning. Hjemmesider som sammenligner priser søger nemlig både igennem priser fra rejsebureauer og flyselskaber, hvilket gør, at der er større sandsynlighed for, at du vil kunne finde de laveste priser. Eksempler på rejsebureauer er Tripsta, Travellink, og SuperSaver. Eksempler på prissammenlignende tjenester er Momondo og Flyrejser.dk.

Søg på alle prissammenlignende sider

Det er nemt at tro, at man vil få de samme resultater på alle de forskellige prissammenlignende hjemmesider, eftersom de alle søger på de samme flyselskaber og rejsebureauer. Sandheden er dog, at priserne faktisk godt kan være forskellige fra side til side. Priserne er for det meste stort set ens, men nogle gange kan der være store forskelle. Derfor er det vigtigt, at man ikke bare bruger en prissamenlignende side uden også at teste nogle af de lignende tjenester inden man booker sin billet.

Tur/retur er ikke altid billigst

Når du booker en flybillet til et rejsemål er det naturligt nok at tro, at det altid vil være billigst med en tur/retur billet. Det plejer som regel at være billigst på den måde, men nogle gange er det rent faktisk billigere at booke to enkeltbilletter fra forskellige flyselskaber. På denne måde får du også mulighed for at vælge en anden hjemrejsedato end planlægt, eller flyve på et andet tidspunkt. Derudover kan du flyve hjem fra en anden lufthavn som måske er tættere på din destination.

Internationale hjemmesider

Det er kun en brøkdel af alle bookingsider på internettet som er danske. Når du er på udkig efter billige flybilletter bør du derfor ikke glemme, at tjekke priserne på udenlandske hjemmesider. Du bliver nødt til at være forberedt på at bruge Google Translate og eventuelt betale med en anden valuta. Dette trick passer især godt når du er fløjet til en destination med en enkeltbillet og gerne vil booke en billet til hjemrejsen. Den bedste måde at finde disse udenlandske sider på er at bruge Google og søge efter flyrejser på forskellige sprog.

Slet dine browserdata (cookies)

Hvis du vender tilbage til en hjemmeside hvor du tidligere har fundet billetter du er interesseret i, bør du altid sørge for at slette dine browserdata. De forskellige hjemmesider lagrer information fra tidligere søgninger og sætter priserne op næste gang du foretager en søgning. Et eksempel er, at du har fundet en billet om formiddagen og bestemt dig for at booke den om aftenen. Når du så vender tilbage om aftenen for at foretage selve bestillingen er prisen blevet sat op. Prisen er ikke nødendigvis blevet sat op på grund af tidligere søgninger, men det kan altid være en fordel at stlette browserdata inden man foretager en booking, hvis det nu skulle være.

Pensionister og studerende

Det er ikke en velkendt hemmelighed, men man kan faktisk ofte få rabat hvis man er pensioneret eller studerende. Her kan der være tale om alt fra billigere billetter til ekstra baggage. Hvis du er pensioneret eller studerende bør du derfor altid tjekke om flyselskabet byder på særlige tilbud, hvilket kan tjekkes på deres hjemmeside. De fleste rejsebureauer og prissammenlignende tjenester giver mulighed for at vælge mellem ”voksen”, ”student”, og ”pensionist”.

Modtag prisopdateringer via email

De fleste rejsebureauer og prissammenlignende tjenester giver mulighed for at modtage gratis prisovervågning. Overvågningen indebærer, at du får hjælp til at følge prisudviklingen og vil modtage en email når prisen falder på en valgt strækning. Det er som regel også muligt at indtaste en makspris, så du kun får besked når prisen er sunket til den rette sum. Dette er naturligvis kun en hjælpsom mulighed hvis du søger billetter i god tid; det er ikke et godt trick med kort varsel.

Book plads ved vinduet og gangen

Dette tip handler mere om, hvordan man får så meget som muligt ud af sin rejse, end hvordan man sparer en masse penge. Rejser du sammen med en ven eller partner kan I maksimere jeres tur ved at booke de to sæder som er længst ude (når der er tale om rækker med tre sæder). Dette indebærer altså, at I vælger vinduespladsen og gangpladsen i stedet for to sæder ved siden af hinanden. Eftersom midtersædet betragtes som værende den værste plads er der stor chance for, at den aldrig bliver booket. Hvis den bliver booket kan man altid venligt spørge midtermanden, om han eller hun har lyst til at bytte plads, så I kan sidde ved siden af hinanden. Personen som sidder på midterpladsen vil højst sandsynligt blive glad for tilbudet om at få vindues- eller gangpladsen. Det er ikke alle flyselskaber som giver mulighed for at vælge plads når man booker billetter, men hvis det er muligt bør man ikke gå glip af muligheden for at få ekstra plads. Hvis du og din rejsepartner gerne vil øge chance for at få dette trick til at fungere kan I lægge ud med at finde ud af, om flyet allerede er fuldt booket.