5 forrygende forlystelsesparker i Europa

Forlystelsespark

Du kender Disneyland i Paris og du har selvfølgelig været i Tivoli, men der er masser af fede forlystelsesparker i Europa at besøge med familien i sommerferien. Her kan hele familien få en udflugt med masser af oplevelser. Det er selvfølgelig mest for børn (i alle aldre), men du finder også vilde rutsjebaner, der nok skal give adrenalin til de voksne også. Vi har samlet 5 fede forlystelsesparker, der nok skal give masser af hvin og hygge. Der er muligheder overalt i Europa, men vi har begrænset os til Frankrig, Tyskland, Spanien, Sverige og Italien.

1. Disneyland, Paris, Frankrig

Ingen liste ville være komplet uden at have Disneyland Paris med. Denne imponerende park og resort med 5 ”verdensdele” har alle de klassiske forlystelser og attraktioner. Og så har Disneyland Paris også en god håndfuld vilde rutsjebaner og vilde forlystelser, der ikke fås bedre i hele Europa.

Disneyland Paris ligger lidt uden Paris og du kan komme dertil med tog. Meget velegnet til en dagsudflugt fra Paris, hvor børnene er i højsædet.

2. Europa Park, Rust, Tyskland

Europa Park er Tysklands største forlystelsespark. Som navnet antyder er det et ”mini Europa”. Mange af forlystelserne har lande-tema og det gør det til en sjov og lærerig oplevelse for børnene. Der er en god blanding af forlystelser for alle aldre og adrenalin behov. Fra det tilbagelænede i ”Middelhavet” til hårrejsende Silver Star rutsjebane.

3. PortAventura, Tarragona, Spanien

PortAventura finder du lige syd for Barcelona. Det er den mest besøgte forlystelsespark i Spanien med mere end 4 millioner besøgende vært år. Det er også en af de mest besøgte i Europa. En fordel ved PortAventura er at vejret næsten altid er forrygende.

PortAventure har 6 forskellige ”verdensdele” i form af Mexico, Kina, Polynesien, Det Gamle Vesten og Middelhavet. Hver især er de sjove og spændende at udforske. Her er masser af vilde forlystelser for de eventyrlystne. Gå især ikke glip af Ferrari Land, med 60000kvm2 af Ferrari fornøjelser.

4. Gröna Lund, Stockholm, Sverige

Stockholm har også sin egen forlystelsespark, nemlig Gröna Lund, som måske nok er en del mindre end de andre vi har nævnt, men som stadig har godt 30 forlystelser. Det er også et populært spot til sommer koncerter. Forlystelsesparken er Sveriges ældste og stammer helt tilbage fra 1880erne. Det interessante layout og omgivende arkitektur gør den til en favorit blandt lokale og turister.

5. Gardaland, Ronchi, Italien

Gardasøen er et af Italiens mest populære feriesteder. Et utroligt smukt område, omkranset af vand og bjerge. Hvis du vil give børnene en rigtig god oplevelse, skal du tage dem med til Gardaland, der er Italiens største forlystelsespark.

Her kan man nemt få en hel dag til at gå med sjov og leg. Parken er stor og imponerende, med masser af unikke og flotte temaer. Der er selvfølgelig også masser af spændende og hårrejsende forlystelser til alle aldre. Desuden kan du se delfinshows. For de små er der en super afdeling med minitog og fantasidyr. Gardaland er bestemt et besøg værd og så er der jo den smukke Gardasø lige ved siden af.

24 Jul 2018